AGDE -Større byer

Montpellier - Det er hovedstaden i Languedoc-Roussillon og er Frankrigs hurtigst voksende by. Her kan du opleve et fascinerende mix af nyt og gammelt. Gå en tur i den gamle bydel, L’Ecusson, hvor de hyggelige gågader er fyldt med byhuse fra det 17. og 18. århundrede. Besøg endvidere et væld af små butikker og restauranter i de små krogede gader, der er forbeholdt fodgængere.
Besøg et af de mange museer, eller gå en tur i operaen. Montpellier og omegn har noget for alle, uanset alder og interesse.
Seværdigheder af særlig karakter er:
Cathédral Saint-Pierre de Montpellier, som oprindeligt var tilknyttet klosteret Saint-Benoît, der blev grundlagt i 1364. Kirken blev omdannet til katedral i 1536.

Planétarium Galilée, som ligger i Montpelliers forlystelsescenter Odysseum, hvor du kan opleve jorden fra det ydre rum. Tag på en intergalaktisk rejse i hightech-planetariet!

Seté - er beliggende som en perle mellem Middelhavet og Thau-bassinet og berømt for sine østers.
Sète har bevaret et autentisk islæt takket være havnen, som ligger midt i byen, hvor fiskekuttere med deres eskort af måger og krydstogtskibe der lægger til kaj opfører en balletagtig forestilling hver dag året rundt.
Sète kaldes også "Languedoc's lille Venedig" med sine karakteristiske kvarterer, som gennemløbes af kanaler, hvori de farverige og altid solbeskinnede husfacader langs kajerne spejler sig. Det er ligeså vel en feriebadeby ved havet som en levende havneby med forretninger, der er åbne hele året.

Narbonne - er en af Frankrigs mest charmerende universitetsbyer, på størrelse med Århus. Det er samtidigt den havneby, hvor floden Aude munder ud i Middelhavet efter den lange rejse fra Pyrenæernes tinder. Kanalen "la Robine" giver atmosfære gennem hele byen.

Carcasonne - er en af verdens mest mærkværdige byer, som byder på Frankrigs største seværdighed- et kæmpemæssigt bevaret befæstningsanlæg fra middelalderen. Borgen blev opført i det 12. årh. og igennem hele det 13. årh. blev der arbejdet på at forstærke og udvide de kolossale ringmure og bygge nye fæstningstårne til, så det samlede antal kom op på et halvt hundrede. Ingen andre steder i Europa er det lykkes at bevare et fæstningsværk i dette omfang så godt som her i la Cite de Carcasnne.

.

 

 
Planétarium Galilée
Seté er en dejlig havneby, som bestemt er et besøg værd.
 
Borgen er et minde om både fortiden og nutiden, idet en flot gl. borg er blevet omdannet til en mega turistfælde.