AGDE -nærliggende byer
 

Cap d'Agde - I 1969 besluttede den franske regering at udvikle kystlinien i regionen Languedoc-Roussillon og byggede turistområdet Cap d'Agde. Området er bygget rundt om en stor lystbådehavn og rummer hundredevis af timeshare og ejerlejligheder. Infrastrukturen er veltilrettelagt, men området fremstår dødt i lavsæsonen og overrendt i højsæsonen. Dog må man sige at strandene er fantastiske og hvis man søger fest og farver er Cap d'Agde stedet.
www.capdagde.com

Marseillan - Marseillan blev grundlagt af grækerne i det 6.århundrede før Kristus. Den har beholdt sin autentiske karater som et fiskerleje ved kysten af Middelhavet og den store indsø Bassin de Thau, som er kendt for opdrætning af østers og muslinger. Byen har mange gamle græske minder og det er facinerende at gå rundt i de smalle gader og få øje på historiske monumenter og en masse individuelt udsmykket døre. Nede i havnen ligger adskillige skønne restauranter og cafeer sammen med det berømte distilleri, som fremstiller vermuthen Noilly Prat.
Ude ved kysten ligger Marseillan Strand, som er lige så dejlig, som alle de andre strande omkring Agde.
www.marseillan.com

Pezenas - Byen ligger 20 km. inde i landet og er en smuk by med mere end 70 historiske bygninger. Byen er stemningsfyldt blandt andet fordi den tiltrækker en stor mængde kunstnere, som har åbne værksted i den indre bykerne.
Herudover er der masser af restauranter og butikker heriblandt regionens største udbud af "brocante" antikbutikker. Turen til Pezenas går gennem regionens dejlige vindistrikter. www.paysdepezenas.net

Vias - Vias er en charmerende gammel by, hvor fortidens spor blander sig med det moderne liv. Som mange andre mindre byer i området blandes bygninger af de karakteriske sorte lava sten med de malede farverige facader, som er smukt udsmukket med de fantastiske 17. hunderedetals døre. Få kilometer fra byen skifter scenen til en veltilrettelagt strandområde med 7 km. fint sand. Vias er Frankrigs næststørste kommune i henseende med antal af overnatnings og camping faciliteter.
www.ville-vias.fr

 
Den sorte strand ved Cap d'Agde
Marseillan havn en formiddag i april 2004
Lørdags marked i Pezenas