Velkommen
 
 
 
 
 
 
AGDE- Middelhavets sorte perle
 

Vi vil gerne byde jer velkommen til Agde, som ligger kun 4 km. fra Middelhavet. Vi er sikker på at I vil få en pragtfuld ferie uanset om I kommer primært for at nyde solen og havet eller I søger naturoplevelser med vinen i centrum.

Vi har valgt Agde, fordi byen har alt hvad vi drømmer om året rundt. Der er masser af muligheder året rundt og husets private og ugenerte tagterrasse giver rige muligheder for skønne solskinstimer, stjerneklare nætter og udsigt til bjerge med sne på i vintermånederne.

Floden L`Herault deler byen og skaber en pittorisk stemning, ikke mindst fordi mange af restauranterne har borde helt ud til kajen. Floden løber ud i Middelhavet mellem to fyrtårne, som således deler de kilometer lange sandstrande i øst og vest. Stående ved fyrtårnene kan man i klart vejr se evig sne i Pyrenæerne.

Agde kaldes "Middelhavets sorte perle, fordi den historiske bydel som huset ligger i, er bygget af lavasten fra den udslukte vulkan Saint Mont Loup, som ligger få kilometer uden for Agde.

Måske har I hørt om Cap d'Agde, en turistmagnet 5 km. fra Agde som mange elsker at hade. Ta´derud og nyd derefter at komme tilbage til huset i Agde, hvor I kan nyde en drink i fred og ro på tagterrassen.

 
Et lille udvalg af smukke muslingeskaller samlet på en af de nærliggende strande
"Grau de Agde" i april 2004.