AGDE -byen
 

Byen Agde har en lang historie. Det var et vulkanudbrud for 740.000 år siden der resulterede i skabelsen af Mount Saint Loup og hele området omkring bjerget, hvor Agde - Agathe-Tyche " det gode held ,"således blev grundlagt af grækere i slutningen af det 5. årh. før Kristus.
I 1300 år indtil den franske revolution var Agde bispesæde. Agde, som havneby blev grundlagt i det 17. århundede.

Byen vidner i dag om en rig historie med statuer, arkitektur og den pragtfulde katedral Saint Etienne. Den blev grundlagt i 1173 af biskoppen af Agde og placeret ovenpå fundamentet af den oprindelige kirke fra det 5. århundrede.

Byen bliver gennemløbet af floden L´Herault og ved broen over floden løber Canal du Midi ud i l`Herault. Langs floden står masser af lokale beboere og fisker og floden har et rigt liv af flodbåde, fiskerbåde og lystsejlere.
Prøv i øvrigt at stå på broen eller langs med floden og iagttage den meget store mængde fisk, som kommer i stimer. Ikke noget under at fiskehejre og skarv lever på de store sten lidt oppe ved vandfaldet.

Ellers byder byen på masser af liv med stort marked om torsdagen og mindre kunst og antikmarked i weekenden. Langs floden og oppe i byen er der mange restauranter og cafeer og der findes også alle slags butikker. Som i alle andre franske byer ligger de store supermarkeder i udkanten af byen i små centre.

 

 

Huset ligger i den historiske bydel mellem floden og promenaden

 
En kig over på den vestlige bred Floden løber ud mellem de to fyrtårne